Tema 3 tip

3 tip til at øge motivationen til lære

3 tip til at øge motivationen til at lære
Af Gæsteskribent

3 tip til at øge motivationen til lære

Motivationen er vigtig for dit barns skolegang og med til at styrke fagligheden fremadrettet. Her får du tre tip til, hvordan du kan hjælpe den på vej.

1. Følg med i, hvad der sker på skolen

Du har stor påvirkning på, hvad dit barn fatter interesse for. Så hvis du spørger ind til, hvordan det går i skolen, planter du også et frø hos ham eller hende om, at skolen er væsentlig og interessant. Du kan sige: ”I dag havde I matematik. Kan du huske, hvad I lærte om?”. Dit barn oplever det også som en succes, når du viser, at du lærer noget nyt fra ham eller hende.

2. Oplev hverdagens mysterier

Børn elsker en god historie – så udnyt det til at fortælle noget, som samtidig er lærerigt. Det er sådan set ligegyldigt, om I snakker om ting, der ikke fandtes i gamle dage, eller hvorfor der findes trafiklys. Det er desuden altid en god idé at stille åbne spørgsmål, så dit barn kan fantasere med: ”Hvordan tror du, at den der bygning blev til?”

3. Fokusér på de stærke sider

En af dine opgaver som forælder er at minde dit barn om, at det er sjovt at lære nyt. Det kan du blandt andet gøre ved at fokusere på dit afkoms talenter og tale om dit barns yndlingsfag. Pyt med at stavningen driller, hvis matematikken spiller. Fremhæv den succes, du ser, og som barnet oplever. Det giver energi til at kæmpe efter succes i andre fag også.

Få flere gode råd om børns motivation til læring her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *