Tema Nem hverdag

5 tip til en god madpakke

5 tip til en god madpakke
Af Gæsteskribent

5 tip til en god madpakke

Det kan være lidt af en udfordring at finde på spændende madpakker, som børnene rent faktisk gider at spise – det ved vi om nogen! Få de bedste tip til en god madpakke fra madplansservicen Mambeno.

Kan du, ligesom os og mange andre forældre, af og til mangle inspiration til børnenes madpakker, har vi samlet en række af de mange gode madpakketips herunder.

Den gode madpakke

Hvad børnene, og mor og far for den sags skyld, foretrækker at spise til frokost, er selvfølgelig forskelligt fra person til person. Nogle vil allerhelst have en rugbrødsmad med leverpostej og agurkeskiver på toppen, andre foretrækker et stykke pizza fra aftensmaden dagen forinden eller måske noget helt tredje i madpakken.

Vigtigst af alt er, at madpakken består af de ting, børnene foretrækker at spise til frokost, så de små maver rent faktisk får noget energi til resten af dagen. Har I lyst til lidt ny inspiration, har vi prøvet at liste en række forslag til den gode madpakke.

En god madpakke:

  • Indeholder overraskelser – som f.eks. dadelkugler lavet som små figurer eller små hilsner til børnene skrevet på skrælle af en banan
  • Har varierende indhold – rugbrød med pålæg den ene dag, pølsehorn den anden dag og pasta den tredje dag
  • Er børnene med til at bestemme – f.eks. ved at tage dem med ud at handle eller med i køkkenet for at smøre madpakken
  • Indeholder snacks – gnavegrønt, knækbrød, fiskefrikadeller eller måske små yoghurter
  • Er nem at spise – f.eks. ved at opdele maden i madkassen eller ved at lave mad, børnene nemt kan tage med sig i hånden

1. Overraskelser

Noget af det, der gør en madpakke god, er ifølge vores Mambeno-familier, at den indeholder små overraskelser. Det kan være små beskeder på en lille seddel – eller på skrællen af en banan! Det kan også være små dadelkugler formet som figurer. Vi har fået en god opskrift fra en af vores familier. Lav den sammen med dit barn og få samtidig talt masser af matematik:

20 friske dadler
5 spsk. havregryn
3 spsk. mandler
2 spsk. kakao

Det hele blendes godt sammen, inden massen fordeles i isterningforme. Sæt massen på køl et par timer (eller til dagen efter) – herefter er det nemt at trykke figurerne ud og putte dem i ungernes madpakker.

2.Variation

Variation i madpakken er et hit – altså lige med undtagelse af, når det ikke er et hit, og børnene bare helst vil have det samme med i madpakken! Men skal der variation til, så prøv at skifte imellem alt fra fuldkorns-foccacia og rugbrød med pålæg til grove pølsehorn og pastasalater. Det kan være lige det, der skal til, for at få en tom madkasse retur.

3. Inddrag børnene

Lad børnene være med til at lave madpakken. På den måde ved de, hvad der er i den, og hvad de skal spise, når klokken ringer ind til frokostpause. Og som en af vores Mambeno-familier foreslår, så tag børnene med på indkøb, så de er medbestemmende i forhold til, hvad de gerne vil have i madpakken. En fælles indkøbstur lægger også op til hygge og nærvær, og så er indkøb fuld af matematik, hvor I kan tale om mængde, vægt, priser og procenter.

4. Snacks

Snacks i madpakken er et hit! Alt fra gnavegrønt, knækbrød og en lille yoghurt til pølse, nuggets og (fiske)frikadeller. Kun fantasien sætter grænser.

5. Nemt at spise

Det sidste tip til en god madpakke er, at den skal være nem for børnene at spise. Let at få fingrene i, let at holde, let at spise – og måske let at tage med i hånden, hvis det er en snack til en pause. Maden kan også opdeles i små forme eller bøtter, f.eks. disse fra Mambeno, så den er let at overskue og let at tage med sig.

Vi håber, I kunne bruge de mange gode tips – god fornøjelse med madpakkesmøringen :o)

Mambeno er Danmarks første og største madplansservice til børnefamilier – med både aftensmad og madpakker. Med Mambeno får man hver uge en fiks og færdig madplan med familievenlige, lækre og nemme retter, der er lige til at gå til. En madplan, hvor ingredienserne bliver brugt løbende henover ugen, og hvor alt kan købes i et almindeligt supermarked. Man kan nøjes med at handle ind én gang om ugen og er i øvrigt sikker på, at ens unger får både fisk og grøntsager. 

Du kan læse mere om Mambeno på deres hjemmeside samt følge dem på Instagram og Facebook.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *