Tema Leg med tal

Boller i karry

Boller i karry
Af Gæsteskribent

Boller i karry

Der er masser af matematik i at lave mad sammen: Følge en opskrift, tælle og veje ingredienser og tale om kolde og varme temperaturer. I dag er der boller i karry på menuen. Sæt i gang!  

Antal

4 personer

Arbejdstid

1,5 time

Sværhedsgrad

Svær


Ingredienser til kødbollerne

375 g hakket gris/kalv eller gris (max. 7%)
1 tsk. groft salt
1/2 tsk. groft peber
50 g mel
1 æg
Ca. 2 dl minimælk
Kogevand: 1 l vand, 1 tsk. groft salt og 1 terning oksebouillon

Ingredienser til karrysovsen

2 æbler i tern
2 løg i tern
1/2 spsk. rapsolie
2-3 spsk. stødt karry
1/2 tsk. groft salt
En knivspids peber
0,5 l æblejuice
1 terning grønsagsbouillon
80 g mangochutney
2-4 spsk. maizena
1/2 dl vand

Sådan gør du – kødboller

Sæt kogevandet over. Rør farsen sej med salt og peber, og tilsæt derefter æg og mel. Rør farsen, og tilsæt mælken lidt ad gangen, indtil farsen har en frikadellekonsistens, hvor den let kan falde af en spiseske, men stadig hænger ved. Form farsen til kødboller i 3-4 cm diameter, og put dem i kogevandet. De skal have 15 minutter. Man kan se, at de er klar, når de flyder op til overfladen.

Sådan gør du – karrysovs

Svits løg og karry i olien. Tilsæt æblejuice, mangochutney, grønsagsbouillon, salt og peber. Maizenaen opløses i vandet (klumpfri) og hældes i karrysovsen, indtil den ønskede konsistens er ramt. Koges i 2 minutter for at få maizenasmagen væk. Smag karrysovsen til.

Serveres med kogte ris, blancherede gulerødder i tern og ærter. God fornøjelse :o)


MatemaTips

Tal med dit barn om grader og temperaturer. Hvor bruger man ellers enheden grader (temperatur når man er syg, temperatur udenfor, når noget er frossent, så er det under nul grader osv.).

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *