Tema I skolen

Første skoledag – starten på dit barns nye hverdag

Første skoledag - starten på dit barns nye hverdag
Af karen Vedel

Første skoledag – starten på dit barns nye hverdag

Der er sommerfugle i maven på første skoledag. Læs med her, og bliv bedre klædt på til dit barns nye hverdag i skolen.

Første skoledag i 0. klasse er en stor dag for både børn og forældre. Dit barn vil sikkert være mest optaget af, hvem læreren er, hvilke andre børn der skal gå i klassen, og hvor den faste siddeplads kommer til at være. Som forældre derimod kan der også ligge andre ting på sinde, så som: Er mit barn skoleparat, hvordan kommer undervisningen til at foregå, og hvordan kan jeg som forælder bakke op om mit barns skolegang?

Hvad skal mit barn lære?

I de fleste 0.klasser vil undervisningen ikke være så skarpt delt op i fag, som den er for resten af skoletiden. Mange 0. klasses-lærere og -pædagoger tilrettelægger undervisningen som tværgående emner, hvor der kan være mere eller mindre fokus på enkelte fag. Når lærere planlægger undervisningen, gør de det ud fra Forenklede Fælles Mål, der er udarbejdet af Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Målene er nationale mål for, hvad eleverne skal lære.
Inden for området “Matematisk opmærksomhed” er hovedmålet, at elever, når de er færdige med 0.klasse, skal kunne “anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer”. Hertil følger en række færdigheds- og vidensmål, der knytter sig til kategorierne “tal”, “antal”, “figurer og mønstre” samt “sprog og tankegang”.

Læs mere her:

Hjælp nysgerrigheden på vej

Har dit barn ikke haft den store interesse for tal før skolestart, kan det være en god idé at hjælpe det lidt på vej, når I er hjemme. Men husk, at det ikke er et krav, at børnene skal kunne skrive tallene eller regne, inden det starter i 0. klasse. Dog kan man sige, at hvis barnet har en basal talforståelse, så er man allerede et godt stykke på vej. Og at øve sig på matematik behøver bestemt ikke være kedeligt! På Dit Skolebarn kan du hente mange enkle og underholdende idéer til, hvordan du kan hjælpe dit barn godt på vej med matematikken, samtidig med at I hygger jer sammen – se temaet Leg med tal.

Det vigtigste ved dit barns skolestart er at vise interesse for dets nye hverdag. Og så er det samtidig vigtigt, at du som forælder respekterer, at der kan være tidspunkter, hvor dit barn ikke har lyst og overskud til at fortælle alt, hvad der er sket i skolen, men bare vil nyde en rolig eftermiddag sammen med dig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *