Tema Leg med tal

Spil vendespil med matematik

Leg vendespil med matematik
Af Gæsteskribent

Spil vendespil med matematik

Et simpelt vendespil kan sagtens bruges til at træne matematik. Klik selv ind på pdf’en herunder, hvor du finder kort til lige præcis dit barns alder. Vi guider dig til sjov leg og læring med dit barn.

I dag skal vi lege vendespil, hvor dit barn skal parre kort, der hører sammen. Her giver vi dig et par indspark og idéer til, hvordan du kan få succes med aktiviteten – og indsigt i, hvad der gemmer sig bag aktivitetens umiddelbare ydre.

Vendespil med skjult læring

Når barnet skal tilegne sig nye matematiske færdigheder, kan det med fordel gøres inden for rammer, som barnet kender i forvejen. Vi har valgt vendespillet som udgangspunkt for at tilegne sig den grundlæggende matematiske færdighed at koble tal og mængde. Børnene skal i denne aktivitet koble et billede med figurer/prikker med et tal. Denne øvelse kan give børnene en grundlæggende forståelse af tallenes størrelse i forhold til hinanden. Selve optællingen af figurerne kan gøres mere overskuelig på forskellige måder.

Justér legens sværhedsgrad

Det mindre barn kan strege en figur over, når den er talt, så den samme figur ikke bliver talt flere gange. Det større barn kan du hjælpe med at se systemet i de prikker, der er tegnet. Der kan sættes ring om 10 prikker ad gangen, eller den nederste række kan tælles, hvorefter resten af rækkerne kan adderes sammen eller antallet i nederste række kan multipliceres med antal rækker. Læg mærke til, at der kan være forskel på, hvordan vendespilsbrikkerne ligger. Se om dit barn har nemmest ved at finde par, hvis brikkerne ligger ordnet og i rækker. Eller om dit barn har nemmest ved det, når brikkerne ligger spredt ud tilfældigt. Husk at det skal være sjovt at lege. Er spørgsmålene for svære for dit barn, så tag nogle af brikkerne fra, så der bliver mindre at holde styr på. Hvis barnet derimod finder opgaverne nemme, så prøv da gerne kræfter med opgaverne fra en ældre aldersgruppe. Vendespil kan laves de fleste steder og træner både barnets matematiske færdigheder såvel som hukommelsen.

 


DOWNLOAD PDF-FILEN HER

LEG VENDESPIL MED MATEMATIK

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *