Tema Leg med tal

Rugboller med banan

Børn bager boller
Af Gæsteskribent

Rugboller med banan

Der er masser af matematik i at lave mad sammen: Følge en opskrift, tælle og veje ingredienser og tale om kolde og varme temperaturer. I dag er der rugboller med banan på menuen. Sæt i gang! 

Antal

16 boller

Arbejdstid

ca. 2 timer

Sværhedsgrad

Medium


Ingredienser

50 g gær
3 spsk. rapsolie
1/2 l minimælk, lunken
300 g rugmel
1,5 tsk. groft salt
1 moden banan (gerne brun)
85 g sesam
1 spsk. kakaopulver
Ca. 500 g mel

Æg til pensling

Sådan gør du

Varm mælken, så den er lillefingerlunken, enten i en gryde eller i mikroovnen (2 min.).
Smuldr gæren i en skål. Tilsæt rapsolien og den lunkne mælk, så gæren opløses.
Tilsæt rugmel, groft salt, den modne banan, sesam og kakaopulver.
Tilsæt halvdelen af melet og derefter mere mel, indtil dejen er ensartet.
Lad dejen hæve i 1/2 time og slå den derefter sammen.
Del delen op i 16 lige store stykker, tril stykkerne til boller og lad dem hæve dækket med et viskestykke ved stuetemperatur i 1 time.
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
Pensl bollerne med æg, og sæt bagepladen i midten af ovnen. Bollerne er færdige efter 12-15 min.


MatemaTip

Du kan tale med dit barn om, hvordan ting ændrer sig over tid – i volumen, farve eller konsistens. Dejen hæver op, bananen skifter farve, og rugbollerne bliver tørre. I kan også tale om grader og temperaturer. Hvor bruger man ellers enheden grader (temperatur når man er syg, temperatur udenfor, når noget er frossent, så er det under nul grader osv.).

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *