Det er sjovt at få lektier for, når man er ny i skolen eller begynder næste år. Med MatematikFessors træningshæfter kan dit barn netop lege og lære noget samtidig.

MatematikFessors træningshæfter A1 og A2 gør det sjovt for børn i alderen 4-6 år at stifte bekendtskab med matematikken. Hæfterne er udviklet af professionelle fagfolk med passion for at formidle matematik. Dit barns læreproces er derfor i trygge hænder.

Lad dit barn prøve selv

Hæfterne kombinerer leg med læring, og er bygget så enkelt op, at dit barn kun vil skulle bruge en lille smule hjælp fra dig til at komme i gang på egen hånd. Det giver jer overskud til at hygge jer sammen om opgaverne.
Hvert hæfte består af 24 sider med sjov matematik, hvor tal og sammenhænge ofte er i forklædning. Hæfterne er rige på illustrationer, og en del af opgaverne handler om at skulle farvelægge – selvfølgelig med en matematisk bagtanke. Sådan fungerer hæfterne som en slags malebøger og bliver en let overgang fra barnets egne tegninger til skolebøgerne.

Matematik i børnehøjde

Hæftet A1 sætter fokus på, at barnet lærer tallene fra 1-10 at kende. Barnet træner tallene, lærer at skrive dem korrekt og forstå deres værdi. Opgaverne består blandt andet af prik-til-prik, talrækken og farvelægning.

Hæftet A2 bygger videre på den forståelse, barnet har opnået i hæftet A1. Her er stadig fokus på tallene 1-10, men opgaverne stiger en smule i sværhedsgrad, og tallenes funktioner i de forskellige opgaver varierer. Opgaverne består blandt andet af optælling, tæl og sæt ring om, find vej og mini-sudoku.

Du finder hæfterne i din lokale boghandler, Bog&idé.
MatematikFessors træningshæfter 1-6, 24 sider, 39,95 kr. 

Læringspotentiale

    


Pris: 39,95 kr.
Alder: fra 4-6 år

Køb dem her